Klinik for Psykisk Sundhed

Kognitiv adfærdsterapi fokuserer på den betydning og effekt, som tankemønstre og adfærd har på de symptomer, som du lider af. Det er en i reglen kortvarig behandling, som kræver en intensiv indsat fra din side. Oftest skal du regne med dagligt at arbejde med opgaver, træning og opmærksomheds øvelser.
Vi bruger metoden især i forhold til angstlidelser og depression.

Som regel tror vi på alt det, som vi tænker.
Hvis du lider af depression eller angst, ser du på verden og på dig selv igennem en brille, som svarer til din sygdom. Du vil måske have tendens til at ‘google’ på erfaringer, som passer til, hvor skidt du har det: nederlag vil fylde mere end dine sejre, afvisning mere virkelig end den kærlighed, som livet også rækker dig.

Gennem kognitiv adfærdsterapi udvikler du mere opmærksomhed over for din indre tankeverden. Det giver frihed, f.eks. i forhold til IKKE at behøve at tro på alle dine tanker.
Det er en frihed, som kan hjælpe dig til at generobre dit liv.


På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.
Læs mere.